|
Kvalitet - på Randers Tekniske Skole
Uddannelse og udvikling gennem oplevelse” er Randers Tekniske Skoles motto. Det betyder, at vores elever, studerende, kursister og øvrige kunder skal have gode oplevelser på vejen mod ny viden og nye færdigheder ligesom praktikpladsvirksomhederne skal opleve et fint samspil med skolen.
Vi tilstræber derfor at vores undervisning og øvrige ydelser lever op til de forventninger som vores elever, studerende, kursister og praktikpladsvirksomheder har. Derfor arbejder vi hele tiden på at sikre og udvikle kvaliteten ved løbende at gennemføre kvalitetsvurderinger og kvalitetsforbedringer af undervisningen og vore øvrige ydelser.
Som udgangspunkt for kvalitetsarbejdet på Randers Tekniske Skole benyttes den model, som ligger til grund for Kvalitetsprisen for den offentlige sektor.
Læs mere om skolens kvalitetssystematik (PDF)
Randers Tekniske Skole er medlem af skolenetværket for evaluering, samarbejde og benchmarking (ESB-netværket).
I regi af dette netværk og med assistance fra et eksternt analysefirma gennemfører skolen forskellige typer af brugerundersøgelser, og resultaterne herfra anvendes til den fortsatte kvalitetsudvikling, bl.a. ved hjælp af benchmarking og benchlearning. Læs nærmere omkring ESB-netværket via linket til højre.
Randers Tekniske Skole er endvidere underlagt en række krav i love og bekendtgørelser, som dels stiller skarpt på at synliggøre kvaliteten – og dels tager sigte på at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelserne. Nedenstående er linket til udvalgte regler vedrørende kvalitet.
Regler om kvalitet
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), kapitel 2, (BEK nr. 22 af 12/01/2010)
Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering indenfor de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 23 af 11/01/2005)
Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne (BEK 635 af 30/06/2000)
Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (LBK nr 880 af 19/09/2005)
Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelse, §§ 17-19 (BEK nr. 802 af 22. september 2003).
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (LOV nr 166 af 14/03/2001)
Bekendtgørelsen om akkreditering af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.(BEK nr 684 af 27/06/2008)
|