Link til forside
grafik
 
UddannelserKurser/efteruddannelseOm skolenKvalitetFor virksomheder HøjtlæsningE-mail til skolenSitemap
   

Udvikling en nødvendighed
linie
Hæder til unge dygtige håndværkere
linie
Chris MacDonald fyrede op under skolens sundhedsprojekt

linie
Produktør: Ny uddannelse på vej til Randers
linie
AMU-Djursland og Randers Tekniske Skole har indledt fusionsproces
linie
Dialog med lokale uddannelsesudvalg
Den økonomiske stagnation skaber pres og øget aktivitet på efteruddannelsesområdet
Murersvende på kursus
 

Den økonomiske stagnation skaber pres og øget aktivitet på efteruddannelsesområdet

Den vigende aktivitet inden for byggeri og industri og mange andre brancher har skabt et voldsomt pres på efteruddannelsesaktiviteterne på Randers Tekniske Skole, samt på Randers Handelsskole.

Siden november har skolens udbud af efteruddannelses aktiviteter været meget efterspurgt, ikke kun af virksomheder, men også af medarbejdere, som er blevet afskediget.

”Vi oplever i øjeblikket en meget kraftig efterspørgsel på at komme i gang med efteruddannelse. Den økonomiske afmatning skaber nye muligheder for, at arbejdspladserne nu kan få indhentet et efterslæb inden for opkvalificeringen af den enkelte medarbejder” udtaler uddannelses direktør Nanna Skulvad. ”Igennem en del år, hvor det gik rigtig stærkt inden for byggeri og industri, var det meget vanskeligt at finde plads til at sende medarbejderne på efteruddannelse. Nu ser vi, at rigtig mange benytter lejligheden til at få tilført ny viden til virksomheden. Derved sikrer arbejdspladsen også fortsat at fastholde kernemedarbejderne, når der bliver travlt igen. Det program, som Lemvigh-Müller A/S har iværksat, er et rigtigt godt eksempel på, hvor langt man kan komme med systematisk planlægning og samarbejde med de lokale skoler”, slutter Nanna Skulvad, uddannelsesdirektør på Randers Tekniske Skole.

På Randers Tekniske Skole er presset på efteruddannelsesaktiviteter så voldsomt, at der på kurser inden for kran og truck området først er ledige pladser lige umiddelbart før sommerferien og for enkelte kurser først i august.

På andre områder har det været nødvendigt at ansatte nye medarbejdere for at kunne efterkomme uddannelsesønskerne.

”På Handelsskolen Minerva forsøger vi i øjeblikket at sikre, at efteruddannelsesindsatsen koordineres skolerne imellem, for således at få skabt det bedste setup for virksomhederne og deres medarbejdere. Situati-onen på arbejdsmarkedet stiller store krav til at vi indbyrdes kan samarbejde og tilbyde én fælles indgang og herved sikre virksomhederne ”den brede uddannelsesvifte”. Det er jo mange forskellige kategorier af medarbejdere, der rammes under en økonomisk krise” siger områdedirektør Marie Nørgaard Laursen, Minerva Erhverv.

En af de lokale virksomheder, der har iværksat massiv opkvalificering, er Lemvigh-Müller A/S, Danmarks førende stål og teknikgrossist. Virksomheden har afdeling på Tronholmen i Randers, hvor Danmarks største stållager ligger.

”Vi har gennem et tæt samarbejde med bl.a. Randers Tekniske Skole og Handelsskolen Minerva tilrettelagt et massivt opkvalificeringsprogram” siger Driftschef Arne Jeppesen.

Vi er også ramt af nedgangstider på vores tonnage som alle andre, derfor var det vigtigt for os at vi tog afsæt i vores fælles værdier og samtidig sikrer omkostningsreducerende tiltag, der ikke ser ud til at koste permanente fyringer.

Koncernens fælles værdier er Nytænkende – engageret – kompetent og menneskelig, og de har været omdrejningspunktet i hele projektet.

Engageret ved at alle er med i projektet, inkl. lokale uddannelsesinstitutioner. Kompetent ved at det er et projekt, der fokuserer hårdt på at opkvalificere til arbejdsmarkedet. Nytænkende ved at det ikke involverer permanente fyringer, og menneskeligt fordi folk ved, at de har en virksomhed og et socialt netværk at ven-de tilbage til efter den midlertidige ledighed.

”Der er rigtig mange muligheder for at få gennemført nogle meget målrettede aktiviteter, som på sigt vil være med til at give medarbejderne hos Lemvigh-Müller A/S nogle fremtidssikrede kvalifikationer. Vores kvalificeringsprogram omfatter almindelige AMU aktiviteter samt dansk og regning på Randers HF og VUC. Vi gennemfører merit afklaring af 100 medarbejdere på vores lager med det formål at tilbyde dem en er-hvervsuddannelse på reduceret tid inden for lager og logistikområdet. Og vi har allerede fået tilsagn om 8 elevpladser på merit på chaufførsiden” fortæller Driftschef Arne Jeppesen.

En af faldgrupperne i sådan et stort projekt er at få rettet uddannelserne den vej, så alle får glæde af dem i fremtiden. Her er sparring med de enkelte uddannelsessteder klart et must. Hos Lemvigh-Müller A/S benytter medarbejderne også i stor udstrækning de muligheder, der er for at uddanne sig i regi af de nye kompetencefonde, som blev indført ved de seneste overenskomstforhandlinger.

”Vi har kunnet iværksætte opkvalificeringen ved, at vi gennem hele forløbet har haft et tæt samarbejde med virksomhedens tillidsrepræsentanter, 3F, og de lokale erhvervsskoler”, fortæller Arne Jeppesen.

”Vi forventer, at når der igen kommer gang i økonomien, står alle på Lemvigh-Müller betydeligt bedre rustet til at møde de nye udfordringer, som vi som arbejdsplads kommer til at stå overfor” slutter Arne Jeppesen, Driftschef hos Lemvigh-Müller A/S i Randers.

”Nogle af de initiativer, som mange virksomheder vælger at iværksætte frem for at afskedige medarbejde-re, ser vi meget positivt på”, siger formand Carsten Otkjær, 3F i Randers. ”Mange virksomheder har de se-neste år været meget tilbageholdende med at sende folk på efteruddannelse, og derfor er det ekstra glædeligt at se, hvad Lemvigh-Müller A/S i Randers gør for deres medarbejdere. Fra 3F siden har vi via vores tillidsfolk medvirket til at sikre, at vores medlemmer ikke kun blev sendt ud i ledighed, men fik tilbudt at blive opkvalificeret. Derved kan vi medvirke til at fremtidssikre vores medlemmers fortsatte værdi på arbejdsmarkedet. Jeg kan kun opfordre andre til at lade sig inspirere af de initiativer, som virksomheden har taget, både for deres egen skyld, men ikke mindst for de dygtige kernemedarbejdere, de har” slutter Carsten Otkjær, 3F.

 

 
CVR: 42193828 EAN: 5798000559615