Link til forside
grafik
 
UddannelserKurser/efteruddannelseOm skolenKvalitetFor virksomheder HøjtlæsningE-mail til skolenSitemap
   

Bosco og Bau - en succes

AMU-Djursland fusionerer med Randers Tekniske Skole

Udvikling en nødvendighed

Hæder til unge dygtige håndværkere

Chris MacDonald fyrede op under skolens sundhedsprojekt


Produktør: Ny uddannelse på vej til Randers
linie
AMU-Djursland og Randers Tekniske Skole har indledt fusionsproces
linie
Dialog med lokale uddannelsesudvalg
Den økonomiske stagnation skaber pres og øget aktivitet på efteruddannelsesområdet
Murersvende på kursus
 

Murersvende på kursus

Hidtil har landets murersvende haft alt for travlt til efteruddannelse, men med den stigende arbejdsløshed er det oplagt at benytte en ledig periode på at dygtiggøre sig. 18 murersvende har netop været på kursus, og det er ikke kun den enkelte kursist, der får noget ud af det.

Det er efterhånden flere år siden, murerafdelingen på Randers Tekniske Skole har haft svende på kursus, og faglærer Christian Juel Ditlefsen var da også en lille smule spændt, da han tog imod sit første hold kursister.
”Men det går rigtig godt,” kan han konstatere efter et par dage med de 18 murersvende, der er i gang med forløbets første kursus, ”murede overlukninger.”

Ugen består af i alt tre kurser, der hver især giver et bevis. De tre første dage har der stået murede overlukninger på skemaet, og de to sidste kursusdage handler det om rundt murværk og dekorativt murværk.

Nogle af kursisterne er næsten nyuddannede og har stadig læretiden i frisk erindring, mens andre har arbejdet som murer i 30 år - eller mere. Men derfor kan man godt lære noget nyt, siger Lars Klitte, som blandt andet har fået styr på nogle matematiske grundformler, der kan bruges til alle murerstik, fx over vinduer og døre.
”Det havde jeg aldrig fået, hvis jeg ikke var kommet herop,” siger han og tilføjer, at kurset giver ham mulighed for at afprøve nogle ting, han ikke arbejder med i det daglige.

Han er ligesom de andre uden arbejde i øjeblikket, og selvom det faglige udbytte selvfølgelig er vigtigt, lyder det fra flere af kursisterne, at det er sjovt at møde nye mennesker og at bruge den ledige periode på noget meningsfyldt.
”Det er godt at have noget at stå op til. De første 14 dage som ledig kan det gå, men så er det ikke sjovt længere,” siger Lars Larsen, som indtil december sidste år havde været i arbejde, siden han blev udlært for syv år siden.

Også Tue Max Christensen kan bruge kurset, selvom det er få måneder siden han blev færdig som murersvend.
”Det er godt, at den mulighed er der. At der er noget, man kan give sig til. Man kan kvalificere sig og blive bedre, og der er jo også erfaring at hente hos de ældre på kurset.”

Det er ikke kun deltagerne, der får udbytte af kurset. For Christian Juel Ditlefsen er det både spændende og udfordrende at give voksne, der allerede kan faget, en mulighed for at bruge deres håndværk kreativt. Men lige så væsentligt er det, at kurser som dette på sigt kan påvirke oplæring af kommende svende – både på skolen og på lærepladserne:
”Jeg ser det som en tovejs kommunikation og en kæmpechance for mig som lærer: Jeg får kontakt med de svende, der har med vores lærlinge at gøre i virksomhederne. Og jeg kan vise dem, hvad lærlingene egentlig laver, når de er her på skolen,” siger Christian Juel Ditlefsen, som også kan bruge kurset til at hente erfaringer om de aktuelle udfordringer, svendene står overfor på arbejdspladserne.

 

 

Randers Tekniske Skole er klar til endnu et hold kursister i uge 8. Fra venstre ses Lars Rosenborg Klitte, i midten Bruno Bartholomæussen og bagerst Tue Max Christensen

 
CVR: 42193828 EAN: 5798000559615