Special pædagogisk støtte (SPS)
SPS skal sikre, at elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sidestillede vanskeligheder kan gennemføre en erhvervsuddannelse på lige fod med andre.
Du kan søge om SPS på dit uddannelsessted ved at henvende dig til din studievejleder.
Uddannelsesstedet træffer afgørelse i sagen, og søger om refusion af deres udgifter hos Styrelsen. Uddannelsesstedet sørger for at skaffe den tildelte støtte.
Det er vigtigt, at du allerede, når du søger om optagelse på uddannelsen, gør opmærksom på, at du eventuelt vil få behov for SPS for at kunne gennemføre uddannelsen. Dermed forbedres muligheden for, at du kan få din støtte til tiden.
Hvad kan du få?
Har du en funktionsnedsættelse eller sidestillede vanskeligheder, kan du uanset arten få rådgivning og vejledning om, hvilke former for specialpædagogisk støtte, der kan være aktuelle for den konkrete uddannelse, du overvejer eller er i gang med.
Afhængigt af hvilken funktionsnedsættelse du har, og hvilken uddannelse, du skal gennemføre, kan du få særlige former for støtte, som du får på baggrund af en faglig vurdering af dit behov.
Et specialpædagogisk støtteforløb kan fx bestå i:
• Særligt tilrettelagte undervisningsforløb
• Tegnsprogstolkning og skrivetolkning
• Hjælpemidler og instruktion i brug heraf
• Særligt udformede undervisningsmaterialer
• Personlig assistance og sekretærhjælp.
• Særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer
Listen er ikke udtømmende, men alene eksempler på specialpædagogisk støtte. Støtten skal alene bruges i forbindelse med den almindelige undervisning. |
Uddannelse og erhvervsvalget
Find den uddannelse og det job, der passer dig. Læs om andres erfaringer, og få gode råd. Du kan også læse om at studere i udlandet.
Link
Tekniske skoler info
Her kan du finde oplysninger om alle danske uddannelser.
Link
Statens uddannelsestøtte, SU er den økonomiske hjælp, den danske stat giver unge over 18, der tager en uddannelse.
Link
Industriens uddannelser
Her kan du orientere dig om uddannelserne i industrien.
Link
Cirius- praktik i udlandet Cirius har til opgave at fremme internationaliseringen af uddannelserne i Danmark.
Link
Praktikpladsen
Praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets Internet-mødested for elever og virksomheder indenfor erhvervsuddannelserne.
Link |